Med andres øjne
Nu har vi aftalt endnu en tid med ejendomsmægleren om at komme ud og kigge på det hus, som vi har forelsket os i, men da der er nogle ting vi godt kunne tænke os, at lave i huset, skal vi have en håndværker med, som kan kigge med andre øjne på huset.
Vi kunne godt tænke os, at nedbryde væggen mellem køkken og stue, så vi kunne få et stort køkken allrum med plads til et stort spisebord, og både bryggers og badeværelser trænger til en renovering, og vi ved jo godt, at det er rum, der koster at lave.
Første prioriteten er helt sikker nedrivning af væggen, og så kan vi leve med badeværelserne nogle år, hvis vi ikke lige har plads i budgettet til det hele på én gang. Vi glæder os til at høre, hvad håndværkeren siger til husets tilstand og muligheder, for vi ser ikke med fornuften men med hjertet.